|
Kuratornøglen|
Ansættelses- form |
Grundløn |
Overgangs- ordning |
Andet |
|
Med lederbeføjelser |
Løntrin 43 (Overgik til Ny Løn 1.4.98) |
||
|
Ansat på arbejdstidsaftale for ledere uden beføjelser. |
Hvis aflønnet under løntrin 42 oprykkes til løntrin 43. Hvis aflønnet på løntrin 42 eller derover overføres til grundløn 43. |
6.900 kr. hvis ikke der er givet lønforbedring. |
Der skal indgås en lokal aftale om lønindplaceringen |
|
Ansat på arbejdstidsaftale for lærere. Ansat før 1.4.2000 |
Hidtidige lønforløb: 36,38,40 og 42 39,41 og 43 (eller 43 og 45) Opretholder lønforløbet inkl.. tillæg |
6.900 kr. |
Modtager undervisningstillæg. |
|
Lærer/ overlærer som får tillagt konsulent –funktionen. ( Funktionen tillægges efter 1.4.2000). |
Som lærer |
Der skal indgås aftale om funktionsløn. Modtager undervisningtillæg. |
|
2.5 Vejledende funktionsbeskrivelse for skolekonsulent for kuratorvirksomhed
til Iærere og Iærerteam i de almindelige klasser
til lærere, pædagoger og team - specialgrupper, specialklasser og specialskoler
til skoleledelse og specialcenter
Kurator bidrager til den pædagogisk - psykologiske vurdering ved at
3.1 Kuratorens baggrund 3.2 Kuratorvirksomhed
En kurator skal være læreruddannet og have beskæftiget sig med undervisning af børn og unge med særlige behov i en årrække. Kuratoren kan eksempelvis gennem undervisning i faget erhvervs- og uddannelsesorientering i 8.- 10. klasse, opnå et grundlag for udøvelse af funktionen, idet han/hun får et personligt kendskab til hver enkelt elevs stærke og svage sider. Mange kuratorer virker naturligt som skole - og ungdomsvejleder for elevgruppen. Se Bekendtgørelse om folkeskolens skolevejlederordning og Bekendtgørelse om ungdomsvejledning Pr. 1. august 2004 træder lovene vedr. Ungdommens Uddannelsesvejledning i kraft. Disse love har numrene 298 og 299 (Folketingsåret 2002-2003)
Kuratoren virker i mange kommuner som faglig medhjælp for ledende psykolog. Kuratoren fremstår som et tilbud til de ældste af specialundervisningens elever som rådgiver/vejleder ved overgangen fra skole til uddannelse/erhverv. Tilbuddet kan også omfatte integrerede elever med særlige behov. Kuratorens hovedopgave er at finde veje eller udveje for eleverne, følge disse derhen, hvor hjælpen findes, sørge for, at de får den hjælp, den vejledning og rådgivning, de har behov for. Kuratorfunktionen har altid været tillagt opgaver, som har karakter af social- rådgivning og erhvervsvejledning. Kuratorvirksomheden er meget konkret. En væsentlig opgave er at tilrettelægge forskellige former for praktik og specielt tilrettelagte erhvervsorienterende kurser. Visse former for praktik, herunder arbejdspraktik, kan have karakter af arbejdstræningsforløb, idet man forsøger at finde arbejdsområder for den enkelte elev, på hvilke dennes problemer ikke opleves som en væsentlig hindring. Hvis dette arbejdstræningsforløb lykkes, er kurators arbejde med de unge, der har forladt skolen, mindre kompliceret. Så er de integrerede. Med andre unge må kurator arbejde i flere år efter skoleophør. Kuratorvirksomhed har tidligere primært været at hjælpe til et arbejde, en faglig uddannelse eller anden form for beskæftigelse. Flere og flere kuratorer har med tiden også tilrettelagt indsatsen ud fra en helhedsbetragtning af den unges behov og muligheder for at opnå en selvstændig voksentilværelse. Således har mange kuratorer set nødvendigheden af at medtænke områder som bolig og fritid. Kurator må i hele sin virksomhed være sig bevidst, at han/hun ikke skal søge at løse alle problemer og herved tage ansvaret fra de unge. Det er derimod vigtigt at bidrage med muligheder fremlagt på sådanne måder, at de unge selv lærer at tage ansvaret for egen fremtid. Tilbage til indholdsfortegnelsen Da der i skrivende stund hersker megen usikkerhed om alt, hvad der har med kurser og uddannelse at gøre, må vi vente med en nærmere beskrivelse. Vi ved, at der er kommet et "Udkast til Bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen", men vi ved ikke, hvad der sker med de ministerielle kurser. Tilbage til indholdsfortegnelsen 5.1 Undervisningsministeriet 5.2 Generelle opgaver 5.3 Fagkonsulent 5.4 Arbejdsopgaver 5.5 Informationsmøder og kurser Grundskolen Uddannelsesstyrelsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5300 Fax: 3392 5302 Børn og unge med særlige behov Under denne overskrift finder du alle relevante links til undervisning/ specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov , handicappede og tosprogede elever i folkeskolen og i de frie grund- og efterskoler, koordinering af ministeriets handicappolitik.
Centrale handicapopgaver, børn og unge med særlige behov, sociale og emotionelle forhold, tosprogede elever, overgange – ind og ud af skolen. Sektionen for tosprogede elever har ansvaret for tosprogede i folkeskolen. Kursussektionen har ansvaret for møder og kurser om undervisning og rådgivning af børn og unge med særlige behov.
Funktioner: Fagkonsulenten for vores område - kuratorvirksomhed er:
Fagkonsulentfunktionen henvender sig til alle med berøring til grundskolen, hvad enten den administreres af primær- eller amtskommune. Fagkonsulentfunktionen er landsdækkende.
Det er fagkonsulentens opgave at: bringe budskaber fra central side til decentral side og omvendt formidle nyt fra Undervisningsministeriet formidle tanker, holdninger og tendenser i skolens pædagogiske virke, såvel til skolerne og lærerne indbyrdes som til Undervisningsministeriet Det er også fagkonsulentens opgave at medvirke ved rådgivning og vejledning vedrørende undervisning af specialundervisningselever.
Fagkonsulenten for kuratorvirksomhed planlægger og forestår hvert år et informationsmøde for skolekonsulenter for kuratorvirksomhed samt lærere med konsulentlignende funktioner. Informationsmøderne planlægges i samarbejde med Kuratorernes Landsforening. Møderne består i reglen af nye informationer fra ministeriet samt et kursusafsnit med et aktuelt fagligt tema. Det årlige informationsmøde, der som regel afholdes i september/oktober måned, er desuden et vigtigt forum for udveksling af kollegiale erfaringer. Se i øvrigt Undervisningsministeriets kursushæfte "Møder og kurser om undervisning og rådgivning for børn, unge og voksne med særlige behov". Kursushæftet udsendes hvert år i december måned til alle folkeskoler, PPR-kontorer m.fl.. Tilbage til indholdsfortegnelsen 6.1 Det tværfaglige teamsamarbejde ved PPR 6.2 Relevante netværk 6.3 Foreninger 6.4 Arbejdsmarkedet 6.5 Uddannelsesinstitutioner 6.6 Amtet
Kurator er i mange tilfælde med i det tværfaglige team ved PPR. Her må vi udvikle vor egen faggruppes identitet i og med det tværfaglige team. Det er overladt til de enkelte kommuner inden for meget vide rammer selv at bestemme serviceniveauet for PPR. Derfor - hvis vi mener det alvorligt med det tværfaglige teams nødvendighed - må dette afspejles i den interne arbejdsfordeling. Arbejdsfordelingen må ske i en afvejet balance mellem:
Skolebestyrelser: Det er vigtigt, at kurator synliggør sit arbejde. Bed om lov til at komme til møde for at fortælle om dit arbejde.
Skoleledere: Informer skolelederen om opgaver, som vedrører skolen.
Klasselærere: Samarbejdet med klasselærerne bør være en naturlig del af hverdagens arbejde.
Skole- og ungdomsvejledere: Stort interessefællesskab.
Medarbejdere ved PPR: Konkret samarbejde om enkelte elever.
Skolekonsulent for uddannelses - og erhvervsorientering: Mange samarbejdsrelationer.
Lokale vejlederudvalg: Et godt inspirationsforum.
Ungdomsskolen: I samarbejde med den kommunale ungdomsskole kan etableres forskellige tiltag for elevgruppen.
EGU - konsulenter: Er relevante samarbejdspartnere i udskolingsfasen.
SSP- konsulenter: Relevante til undervisning og samarbejde
Sagsbehandler/socialrådgiver: I sager, hvor socialforvaltningen inddrages, er det af stor betydning, at socialrådgiverne er med fra sagens begyndelse.
Specialrådgivning: I nogle kommuner er der ansat socialrådgivere, som har fået til opgave at rådgive bl.a. unge med særlige behov før og efter udskrivningen.
Personlig rådgiver: I visse kommuner er der ansat personlige rådgivere, og
professionelle personlige rådgivere, som er tilknyttet enkelte børn og unge.
De sidstnævnte er ofte uddannet
socialrådgivere, men bruger deres tid mere direkte med de unge end f.eks.
sagsbehandlerne. De er ofte også resursepersoner omkring socialpædagogiske
projekter, opholdssteder m. m.
Familiekonsulenter: Pædagoger
eller socialrådgivere med særlig familieterapeutisk uddannelse, som kan
tilknyttes familierne og arbejde med hele den unges netværk.
Socialpædagog/ "Hjemme hos": Disse pædagoger er meget tæt på familierne og er i nogle sager en vigtig samarbejdspartner.
Skolelæge og sundhedsplejerske: Dette team kan deltage i møder på PPR. De høres om evt. arbejdsmæssig begrænsninger pga. sygdomme.
Ergo - og fysioterapeut: En del PPR -kontorer og kommuner har ansat terapeuter. Disse kan hjælpe med vurderinger af fysisk formåen.
Beskæftigelses-/ jobkonsulenter: Relevante samarbejdspartnere i udskolingsfasen
To-sprogsvejledere: Nyttige samarbejdspartnere.
Forældreforeninger / interesseorganisationer: Disse foreninger har ofte en rådgivning vedrørende det handicap de repræsenterer. Landsforeningen Ligeværd kan kontaktes ved bl.a. oprettelse af lokale skoler, institutioner og boliger for vore elever. Vær opmærksom på lokale tiltag. Foreningen udgiver bladet "Ligeværdighed". Adr.: Landforeningen Ligeværd Vesterport 3,4 tv Postbox 5019 8100 Århus C. tlf. 86 20 85 70 fax 86 13 87 44 e-mail: landsforeningen@ligevaerd.dk UFL, som står for "Unge for ligeværd" er en selvstændig organisation under Landsforeningen. De arrangerer bl.a. sommerferieaktiviteter.
Organisationer Det er vigtigt, at du har de lokale lønmodtagerorganisationers accept af de forskellige praktikformer, som du laver. Kontakt f.eks. en central person på det lokale SID – kontor, KAD – kontor alt efter hvor praktikken skal finde sted. Ligeledes er det vigtigt at få lokale arbejdsgivere i tale. I mindre samfund kan det være lokale foreninger, der kan være egnede fora til at præsentere sig selv og sit arbejde, for at få forståelse for de forskellige praktikformer og lign. Skole/Kontaktudvalg: Nogle steder er der udvalg, der er oprette for at styrke samarbejdet mellem skole og erhvervsliv. Virksomhederne: Kendskab til virksomhederne i lokalområdet kan lette dit arbejde. Arbejdsformidlingen/ AF- handicapkonsulenter: I nogle lokalområder kan kurator bruge AF som samarbejdspartner ved formidlingen af arbejdspladser. På alle AF kontorer er tilknyttet en handicapkonsulent, som kan hjælpe med placering af handicappede på arbejdsmarkedet LOP-kontoret: På alle erhvervsskoler findes et LOP-kontor (lære og praktikplads kontor). Det kan være nyttigt at have et samarbejde med dem.
Efterskoler: Vigtige oplysninger kan findes enten i "Efterskolebogen" eller "uddannelse 2001" fra Ligeværd Tekniske skoler: For at sikre vore elever et godt forløb bør kurator have nær kontakt til kontaktlærerne og studievejlederne på de tekniske skoler og disses praktikformidlere. Handelsskoler: Vær opmærksom på særlige tiltag til bl.a. tosprogede elever. AMU/TAMU-centre: AMU-centrene har en række tilbud til vore elever. Aldersgrænsen er på TAMU 18 år og på AMU 20 år. Produktionsskoler: Produktionsskolerne har mange tilbud efter undervisningspligtens ophør. Vær opmærksom på, at opholdet normalt kun kan vare et år. Husholdningsskoler: Nogle husholdningsskoler har tilbud om 40-ugers kurser, som specielt er tilrettelagt for bogligt svage unge. Eleven skal være fyldt 16 år eller have afsluttet 9. klasse. Højskoler: Et højskoleophold vil i mange tilfælde være af stor værdi for vore unge. Specielt vil Båring Højskole være relevant for vore elever. Landbrugsskoler: Enkelte landbrugsskoler har særlige tilrettelagte forløb for vores elevgruppe. Søfartsskoler: Søsikkerhedsbevis kan erhverves på de forskellige søfartsskoler og er nødvendigt for at komme ud at sejle som ubefaren skibsassistent. Voksenuddannelse (VUC): For at dygtiggøre sig ud over den skolepligtige alder er amternes voksenuddannelsescentre et godt tilbud. SOSUskoler: Vær opmærksom på at forud optagelse på skolen, skal eleven have kontrakt med kommunen. Daghøjskoler: Har meget varierede tilbud til unge over 18 år.
Amtsskolepsykolog/ kontorchef og amtskonsulenter: Amtsskolepsykologen og konsulenterne i amtet kan være værdifulde rådgivere for os, når det drejer sig om børn og unge med særlige handicaps. Hospitaler: Forskellige afdelinger: børnepsyk., ungdomspsyk, fysioterapi m.fl. Tilbage til indholdsfortegnelsen 7. Kurator - et vejledningstilbud 7.1 Kurator o Målgrupper o Vejledningens formål o Kurators specielle opgaver o Den særlige indsats i 8. -10. klasse 7.2 Den særlige indsats ved skoleophør og i årene efter
7.3 Hvor kan man hente hjælp?
Elever med alle former for handicaps har i princippet mulighed for at få kuratorbistand. Det er dog normalt elever, der efter Folkeskolelovens § 20 stk. 1 er henvist som elever med generelle indlæringsvanskeligheder, der er vores primære målgruppe. Enkelte elever henvist efter § 20 stk. 2 er dog også omfattet vores tilbud. Denne særlige form for specialpædagogisk bistand er udformet som et tilbud. Man kan altså selv bestemme, om man ønsker at modtage bistand i form af rådgivning og vejledning. Visitation til kuratorbistand foregår i de fleste kommuner gennem PPR under medvirken af skolepsykolog, kurator og andre relevante fagpersoner.
Elever, med særlige behov, som modtager specialundervisning efter folkeskolens § 20 stk. 1 (kommunalt organiseret) Elever, med særlige behov, som modtager vidtgående specialundervisning efter folkeskolens § 20 stk. 2 (amtsligt eller kommunalt organiseret). For begge gruppers vedkommende gælder, at eleverne skal være bosiddende i det geografiske område, hvor kurator er ansat og arbejder. Vejledningens formål: Kuratorordningen har til formål at få eleverne integreret på arbejdsmarkedet samt at vejlede til og hjælpe med relevante uddannelsespladser. Da der er tale om en gruppe med ofte ret betydelige handicaps, forudsætter integrationen langt mere end den erhvervsintroduktion, som almindeligvis anvendes i folkeskolen. Kuratorordningens formål kan i det væsentlige opridses i følgende punkter:
Arbejdet består i at yde rådgivning og vejledning inden for følgende hovedområder:
Den særlige indsats i 8.-10. specialklasse. Vejledningen over for specialklasseelever svarer på mange måder til vejledningen af folkeskolens øvrige elever. Vejledningen over for specialklasseeleverne er dog langt mere erhvervsrettet, især i 9. klasse og 10. klasse omkring udarbejdelsen af elevens uddannelsesbog og - plan. Forældrene inddrages i vidt omfang i vejledningen gennem samtaler på skolen og hjemmebesøg, hvor kuratoren drøfter eventuelle problemer igennem med både den unge og forældrene. Forældrene er en helt nødvendig og selvfølgelig samarbejdspartner i forbindelse med arbejdet med denne målgruppe.
Kurator har i løbet af 8.-10. klasse ( måske allerede fra 6.kl) samlet sig megen viden om eleven, som i det senere vejledningsforløb vil være til stor nytte for såvel den unge som samarbejdspartnere.
Enkelte unge rådes til at begynde på en faglig uddannelse eller en EGU. Andre rådes til at blive i arbejde, hvor de har været i arbejdspraktik. Måske søger kurator at fastholde den unge i en virksomhed ved at etablere aftaler mellem denne og socialforvaltning om yderligere oplæring under særlige vilkår, som f. eks. individuel jobtræning m.m. Nogle unge er endnu for umodne til erhvervsarbejde. Sådanne unge rådes til at søge optagelse på særlige efterskoler eller husholdningsskoler, der tilbyder en praktisk orienteret undervisning. Visse unge har behov for at erhverve basale, praktiske færdigheder, før de er i stand til at begynde en egentlig arbejdsmæssig oplæring. Ofte har de et uklart billede af hvilket fag, de vil kunne lide. Disse unge kan opnå denne erhvervsafklaring gennem kurser af forskelligt indhold. Sådanne kurser for unge ledige gennemføres på forskellige værkstedsskoler, erhvervsskoler eller på en produktionsskole. Mange tilbud skal nu finansieres gennem kommunen ( ny lov jan.2000 ). Derfor er det nødvendigt at samarbejde med det sociale system. Til tosprogede elever findes efterhånden en del tilbud for elever med dårlige sprogkundskaber, ukendskab til kravene i det danske uddannelsessystem og for dårlig eller ingen afgangsprøve. Målet er, at i en periode på 1-3 år bliver eleven afklaret om sit videre forløb. Målgruppen er som regel sent ankomne børn/unge, men kan med held også bruges på tosprogede specialklasseelever. De sværest handicappede unge støttes oftest ved at søge dem optaget på en revalideringsinstitution, på et beskyttet værksted eller til forsat uddannelse og modning på en voksenskole, der drives af amtet. Her gives et fortsat skoletilbud, samtidig med at der trænes inden for erhverv, bolig og fritid. En lignende oplæring til at klare en selvstændig voksentilværelse finder sted for de unge, der rådes til at søge optagelse på en speciel botrænings-/værkstedsskole. Under alle omstændigheder tilbyder kurator, oftest i et samarbejde med andre myndigheder, at der om nødvendigt etableres en eller anden form for "foranstaltning" med et fremtidsperspektiv ved skolegangens ophør.
I 1994 kom Bekendtgørelsen om ungdomsvejledning, hvor det pålægges kommunerne at sørge for, at der med passende mellemrum tilbydes unge i kommunen vejledning om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, såfremt de ikke er "i gang". I bekendtgørelsen om ungdomsvejledning står i § 1 stk. 2: "Til unge, der har særlige vanskeligheder ved overgangen fra skole til fortsat uddannelse eller beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en mere omfattende og personligt tilrettelagt vejledning og rådgivning, forestået af vejledere med særlige forudsætninger herfor. Denne særlige vejledning bør så vidt muligt varetages af samme vejleder i hele forløbet og fortsættes indtil den unge er kommet ind i en stabil uddannelses- eller beskæftigelsessituation". På grundlag af ovenstående vil det være naturligt, at kurator bliver udpeget som ungdomsvejleder for gruppen af svagt stillede unge. Det bliver her også slået fast, at der ikke mere er faste tidsgrænser for, hvor længe de unge skal følges i ungdomsvejledningen (og af kurator hvis denne er ungdomsvejleder). Ved senere skoleophør eller arbejdsløshed kan der opstå behov for praktisk hjælp ved udfyldning af blanketter, ansøgninger, fremskaffe eller formidle arbejde, eventuel introduktion på virksomheden eller til løsning af andre problemer. Dette kunne f. eks. være medvirken til at opnå støtteforanstaltninger, som f.eks. særlig undervisning eller løsning af mere personlige problemer. En del unge kommer senere til at høre under socialforvaltningen eller arbejdsformidlingen, fordi de har svært ved at opretholde varig beskæftigelse. Nogle elever kan opnå revalideringshjælp i forbindelse med uddannelse og vil da kunne henvende sig til socialforvaltningen. Det er naturligt for den unge at søge rådgivning og vejledning hos en person, som den unge kender og føler sig tryg ved fra skoletiden.
Videnscentre: Du kan gå til det enkelte videnscenters hjemmeside, og få yderligere oplysninger om aktiviteter, projekter og muligheder. Center for Ligebehandling af Handicappede. Bredgade 25, opg. F, 4.sal, 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44. Teksttlf: 33 11 10 81. E-mail: clh@clh.dk Århus afdeling Vesterport 3, 3. 8000 Århus Tlf.: 8676 3022 E-mail: csh@csh.dk Center for små Handicapgrupper Københavns afdeling Bredgade 25 F, 5. sal 1260 København K Tlf.: 3391 4020 E-mail: csh@csh.dk Kongensgade 68 5000 Odense C. Tlf.: 7021 5055 E-mail: info@damp.dk Dansk Videnscenter for Ordblindhed Kongevejen 256 A 2830 Virum Tlf.: 4595 0950 E-mail: dvo@dvo.dk Dansk Videnscenter for Stammen Emdrupvej 101 2400 København NV Tlf.: 3929 6249 E-mail: davs@dpu.dk Havnevej 7 4000 Roskilde Tlf.: 4634 0000 Fax: 4634 0011 E-mail: handivid@inet.uni-c.dk P.P.Ørums Gade, bygn. 1 8000 Århus C Tlf.: 8734 4480 E-mail: dcft@dcft.dk Rymarksvej 1 2900 Hellerup Tlf.: 3946 0101 E-mail: visinfo@inet.uni-c.dk Skodsborgvej 1, 3. 2830 Virum Tlf.: 4585 1213 E-mail: videnscenter@vip.cybercity.dk Videnscenter for Bevægelseshandicap P.P. Ørumsgade 11, bygn. 3, 2. sal 8000 Århus C Tlf.: 89 49 12 70 E-mail: vfb@vfb.aaa.dk Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede Kongevejen 252 2830 Virum Tlf.: 4583 3800 E-mail: vcddh@kbhamt.dk Videnscenter for Døvblindblevne Generatorvej 2 A 2730 Herlev Tlf.: 4485 6030 E-mail: dbcent@dbcent.dk Videnscenter for Døvblindfødte Sohngårdsholmsvej 61 9000 Aalborg Tlf.: 9815 5313 Fax: 9815 5323 E-mail: vcdbf@vcdbf.nja.dk Kolonivej 1 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 94 E-mail: videnscenter@epilepsi.dk Sanatorievej 26 7140 Stouby Tlf.: 7589 7877 E-mail: info@vfhj.dk Videnscenter for Socialpsykiatri Studiestræde 19, 2. 1455 København K Tlf.: 3393 4452 E-mail: visp@socialpsykiatri.dk Holte Midtpunkt 20, 2. 2840 Holte Tlf.: 45 46 07 30 E-mail: viden@alkoholviden.dk Videnscenter om KOmmunikation og Multible funktionsnedsættelser hos børn og unge uden et verbalt talesprog Kongevejen 256 B 2830 Virum Tlf.: 4595 0045 E-mail: vikom@vikom.dk Tilbage til indholdsfortegnelsen 8.1 Uddannelses-, erhvervs - og arbejdsmarkedsorientering o Fagets formål o Materialer 8.2. Undervisningsforløb
8.3 Erhvervspraktik 8.4 Arbejdspraktik 8.5 Brobygning 8.6 Erhvervsklasser 8.7 Virksomhedsbesøg 8.8 Gæstelærere 8.9 Kursusformer 8.10 Klasselærersamarbejde
Til faget er udkommet et Faghefte nr. 22 fra Undervisningsministeriet. Der er ikke udkommet selvstændige planer og vejledninger for specialklasser siden "den stribede" i 1979 ( Dansk Tidsskrift for specialpædagogik). Faghefte nr. 22 indeholder bl.a.: o formål for faget o centrale kundskabs- og færdighedsområderne o læseplaner o generel vejledning om uddannelses- og handleplaner o eksempler på undervisningsforløb fra 1.-10-klasse o oplysninger om den almindelige praktik o erstatningsspørgsmål o brobygning o §9 stk.5 forløb o studie- og virksomhedsbesøg o arbejdsmiljølov
"Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. stk. 2 Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov og holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handleplan." Undervisningsministeriets faghefte nr. 22 om uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 1995.
De officielle materialer er ikke tilrettelagt med henblik på undervisning af elever med særlige behov, hvorfor man ofte må fremstille egne, egnede materialer eller plukke i andre materialer. Der er kommet mange udmærkede spil og videoer . Der findes databaseret vejledningsmateriale, som dog kræver meget lærerstøtte. RUE udsender hvert år forskellige materialer. En del af disse materialer findes indtalt på bånd.
§ 9,5 forløb kan bruges til enkelte elever eller grupper af elever i 8.-10. klasse. Ud over specielt tilpassede undervisningsforløb i erhvervsskoler, produktionsskoler( bemærk at der skal betales for eleverne) og andre skoleformer, lægges der op til, at erhvervslivet i lokalsamfundet inddrages og deltager i udformningen og gennemførelsen af sådanne undervisningsforløb. Se temahæfte nr. 13: "Særligt tilrettelagte undervisningsforløb for 8. - 10. klasse ( § 9 stk. 5)"
Projektopgaven er en obligatorisk opgave for alle elever i 8. og 9. klasse Se faghefte om projektopgave. I loven står bl.a.: "§ 1. På 10. Klassetrin udfører hver elev en obligatorisk selvvalgt opgave, som en del af undervisningen. Stk. 2 Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan. Stk. 3. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer." Bemærk at opgaven skal være færdig inden 1. Marts. Eleverne/ forældrene kan ønske at få karakter og/eller skriftlig udtalelse. Det kan være hensigtsmæssigt at præcisere, at karakteren er givet ud fra den enkelte elevs forudsætninger.
I specialklasser er der mulighed for at sende eleverne i praktik oftere og i længere perioder, end det er tilfældet i normalklasser. I visse amter kan 10.klasses eleverne udsendes i arbejdspraktik ( se punkt 8.4.). I nogle amter er der mulighed for at henlægge praktikken til beskyttede værksteder/ virksomheder mod betaling. Læs mere om praktik i faghefte 22 fra side 36. Eleven er forsikret i praktikken i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens Cirkulære af 21. marts 1990. I tvivlstilfælde kontaktes skolekonsulenten for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering eller Arbejdsmarkedsstyrelsen, 6. kontor, Blegdamsvej 56, 2100 Kbh. Ø. Der skal ligge en skriftlig aftale om praktikforholdet (arbejdsplads, elev, periode). Hvis man har eleven i praktik i udlandet, er det nødvendigt at tegne en personlig forsikring. Husk at eleven skal være gjort bekendt med arbejdsmiljøreglerne for børn og unge. Se Arbejdstilsynets pjecer om "Børn og arbejde" og "Unges arbejde". Pjecerne kan bestilles hos Arbejdstilsynet, Landskronagade 33-35, 2100 Kbh. Ø. Den personlige tætte opfølgning af praktikken og samarbejdet med praktikværterne er et særkende for kuratorvirksomhed og et meget vigtigt element i den individuelle rådgivning og vejledning. Desuden er det et godt værktøj i forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesbog og – plan.
En særlig form for praktik er den såkaldte arbejdspraktik, som kan anvendes for specialklasseelever i 10.skoleår. Elever, som er i kurators regi, og som er integrerede i andre skoleformer end specialklasser, kan efter lokale aftaler ligeledes omfattes af overnævnte praktikform. Ved arbejdspraktik udsendes eleverne på en virksomhed eller i en institution i en længere periode. Arbejdspraktik vil om nødvendigt kunne henlægges til beskyttede virksomheder. Praktikanten beskæftiges ved et passende arbejdsområde for bl.a. at få lejlighed til at følge en normal arbejdsgang, Praktikanten får ofte udbetalt en arbejdsdusør. Dusøren kan stamme fra arbejdsgivere, amtet, kommunen (kulturel-, social- eller beskæftigelsessekretariat). Arbejdspraktikken er en arbejdstræning, som kommer meget tæt på virkeligheden. Arbejdspraktikken kan tilrettelægges således, at eleverne går i skole den halve dag og er på arbejdsplads den anden halve dag eller hele dage i skole og hele dage på arbejdsplads. Forsikringsforholdene er de samme, som i almindelig erhvervspraktik.
Et brobygningsforløb er et kombineret vejlednings- og undervisningsforløb. Formålet med et brobygningsforløb er at give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse og udvikle den unges faglige og personlige kompetence. For at kunne deltage i et brobygningsforløb skal man have afsluttet sin undervisningspligt, dvs. mindst gå i 10. klasse og man må normalt ved starten ikke være fyldt 19 år (i undtagelsestilfælde, hvis den unges situation taler for det, kan man starte selv om man er fyldt 19 år). Der skal udarbejdes en vejledningsplan (se kap.2 §§6 og 7 ) i samarbejde med elever og de institutioner/skoler som medvirker til at gennemføre brobygningsforløbet. 8.6 Erhvervsklasser I mange kommuner er der oprettet erhvervsklasser under ungdomsskolens heltidsundervisning. I "Lov om ungdomsskoler" står i § 3: Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte:
Heltidsundervisning I folkeskolelovens § 33 stk.3 står bl. a.:
Formålet med heltidsundervisning:
Erhvervsklasserne er ofte et godt alternativ for de kuratorelever, der kan magte at komme ud i praktik, idet undervisningen i det fleste tilfælde består af halv skolegang og halv erhvervspraktik (arbejdspraktik ). 8.7 Virksomhedsbesøg Virksomhedsbesøg er et vigtigt led i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Der findes ingen centrale regler for virksomhedsbesøg, men mange brancheforeninger har udarbejdet tilbud - som oftest er besøg på ret store virksomheder. Lokalt i en kommune kan der være indgået aftaler med virksomheder om besøgsordninger. Konsulenten for uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er som regel organisator for disse ordninger. Til virksomhedsbesøg regnes også besøg på Arbejdsformidlingen (AF), socialforvaltningen og beskæftigelseskontoret m.fl., idet alle besøg har til formål at give eleverne et personligt kendskab til institutioner og virksomheder, som de måske en gang senere vil få kontakt med. Besøgene er normalt gratis. Ved arrangementer for 1. - 7. klasse er det nødvendigt at undersøge, hvilke aftaler om forsikring der er gældende i kommunen, idet man ikke er dækket af de generelle forsikringsordninger.
Næsten alle brancher, arbejdsgiverorganisationer, tekniske skoler, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og efterhånden også offentlige myndigheder, tilbyder gæsteundervisere i folkeskolen. Mange af besøgene er tilrettelagt med video, virksomhedsspil m.v. og levende fortællinger fra det virkelige liv; mange gange forbundet på en udmærket måde med de helt konkrete budskaber, som gæsteunderviserne gerne vil levere. Gæsteundervisningsordninger er et udmærket supplement til undervisningen i udd.-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Oftest er det konsulenten for udd.-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, der sidder inde med oplysninger om hvilke lokale tilbud, som findes. Gæsteundervisere skal oftest have et honorar.
I de fleste regioner tilbydes specialklasseelever erhvervsintroducerende kurser på diverse tekniske skoler, ungdomsskoler m.fl. Disse kurser er tilrettelagt for elever i 8. - 10. klasse og har til formål at modne eleverne og give dem en indsigt i et enkelt fags muligheder og begrænsninger. Kurserne varer fra 1 til 4 uger, og i visse regioner forgår de som internat. Der gives ofte en mindre betaling for deltagelse. Kuratorerne har overblik over, hvad der findes i den pågældende region. I de fleste kommuner vil der være mulighed for på EUD -uddannelsesstederne at tilbyde præsentationskurser af en uges varighed for specialklasseelever med lærer. Kurserne er gratis ( indgår i taxameterordningen).
Et godt dynamisk samarbejde med klasselærere er vigtigt. Klasselærers og kurators samlede viden er et godt fundament for en optimal vejledning af elever og forældre og vil være en vigtig brik i udarbejdelsen af uddannelsesbog/plan. Det kan være en god ide at lave en samlet information om de tilbud, kurator kan give, f.eks. til o forældre o klasselærere i specialklasserne o de integrerede elever Tilbage til indholdsfortegnelsen 9.1 Efterskoler 9.2 Husholdningsskoler 9.3 Højskoler 9.4 Ungdomsuddannelser o De gymnasiale uddannelser o Erhvervsuddannelser ( EUD ) o Erhvervsgrunduddannelse (EGU) o Social- og sundhedsuddannelse (SOSU) o Landbrugsuddannelser o Søfartsuddannelser 9.5 Produktionsskoler 9.6 Daghøjskoler 9.7 Amtstilbud 9.8 Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-centre) 9.9 Almen Voksen Uddannelse (AVU) 9.10 Aktivering og beskæftigelse
Et efterskoleophold som afslutning på skoleforløbet kan være meget selvstændiggørende for kuratorelever. Der er blevet oprettet mange skoler for netop vores elevgruppe ( se Ligeværds hefte: "Uddannelseskatalog 03/04"). Besøg de skoler, du kunne tænke dig at bruge. Lav en tur sammen med kollegaer. Specialefterskolerne kan være dyrere. Sørg for at økonomien er i orden, inden du lover elever og forældre noget om pladser på skolerne. Hvis det en socialforvaltningssag, så husk at tage socialrådgiveren med i planlægningen fra start. Efterskoler, som modtager elever med særlige behov modtager et specialundervisningstilskud fra Under- visningsministeriet. Såfremt en elev har brug for ekstra specialpædagogisk støtte, skal der udfærdiges en udtalelse fra PPR, som skal indeholde en vurdering af elevens behov for specialundervisning. Pædagogisk-psykologisk rådgivnings udtalelse i forbindelse med en ansøgning omfatter:
Bemærk, at den ekstra støtte ikke er afhængig af om eleven er §20.2 og at kommunen ikke får udgifter i forbindelse med en anbefaling - pengene er betalt Dette gælder også for alle elever der søger om optagelse på en efterskole, og som er fyldt 18 år ved skoleårets start. Der findes efterskoler, som retter sin undervisning mod særlige former for vanskeligheder:
Efterskolernes Sekretariat kan oplyse hvilke skoler, der optager elever med særlige behov.. Adresse: Efterskolernes Sekretariat
En række af husholdningsskolerne har fundet ud af, at de med succes kan lave kurser for elever med indlæringsvanskeligheder. Kurserne kaldes ofte "kurser for praktisk orienterede elever" eller "botræningskurser". Kurserne er en hel del dyrere end et almindelig ophold. Kurserne er som regel af 40-42 ugers varighed. Man kan først optages på en husholdningsskole, når man er fyldt 16 år, eller når undervisningspligten er opfyldt. (Ellers får skolen ikke tilskud fra staten). Adresse: Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler
9.3 Højskoler En del af vore unge kan få stort udbytte af et højskoleophold. Der er stor forskel de enkelte højskolers tilbud. August 2000 er Båring højskole startet med et tilbud til bogligt svage elever, der har behov for et særligt tilbud Det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne forholder sig med hensyn til tilskud til højskoleophold. Højskolerne udgiver en samlet fortegnelse, som udsendes hvert år. Den beskriver den enkelte højskoles tilbud om lange og korte kurser. Den fælles fortegnelse hedder: Danmarks Folkehøjskoler 20xx Den fås ved henvendelse til : Højskolernes Sekretariat (HS) Nytorv 7 1450 København K Se i øvrigt: Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ( frie kostskoler).
Tilbuddene til elever, der forlader grundskolen, er meget forskelligartede. Alle uddannelser er nærmere beskrevet i R U E's materialer, som bliver udsendt til alle skoler hvert år De gymnasiale uddannelser Normalt ikke aktuelt for kuratorelever. Undersøg tilbuddene på de enkelte erhvervsskoler. Bemærk: Hvis der er behov for specialpædagogisk støtte, er det vigtigt at tage kontakt til erhvervsskolen meget tidligt i forløbet. I " Bekendtgørelsen om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse m.v." står: " §1. Elever under erhvervsuddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og landbrugets grunduddannelse, der har behov for det, tilbydes specialpædagogisk støtte, som imødekommer deres særlige uddannelses- forudsætninger, hvis de har et handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed." En del erhvervsskoler har et skolehjem. Betingelsen for optagelse er, at den daglige transporttid er mere end 5 kvarter hver vej·
Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse: Bekendtgørelse om oprettelse af erhvervsgrunduddanneIsen: Målgruppe: Unge mellem 16 og 25 som befinder sig i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Formål: at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige kvalifikationer, der kan føre til en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller til, at den unge fortsætter i anden uddannelse. Forløb: Uddannelsen varer 2 år (kan forlænges til max.3). I uddannelsen indgår minimum 20 uger og maksimum 40 ugers skoleundervisning. Den øvrige tid udgøres af praktikforløb. Uddannelsen tilrettelægges således, at man i videst muligt omfang tager hensyn til den unges kvalifikationer, evner, modenhed og motivation. Der bliver udbetalt en skoleydelse i skoleperioderne. I praktikperioderne følger eleven den almindelige elevløn på arbejdspladsen. Efter endt uddannelse er eleven berettiget til at blive optaget i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse.
Lov om den fri ungdomsuddannelse Bekendtgørelse om den fri ungdomsuddannelse Formål: "§ 1 Formålet med den fri ungdomsuddannelse er at give den unge mulighed, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, bortset fra erhvervsgrunduddannelse (EGU), og som ikke er fyldt 25 år ved uddannelsens påbegyndelse, mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og udvikler den unges personlige kompetence. Formålet er endvidere at bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. stk. 2 Uddannelsen kan tilrettelægges med henblik på, at den unge gennem uddannelsen opnår kvalifikationer, der kan godskrives i det øvrige uddannelsessystem og danne grundlag for tilbagevendende uddannelse". Uddannelsesplan: Eleven knyttes til en uddannelsesansvarlig skole, som sammen med eleven udarbejder en uddannelsesplan . Planen skal indeholde:
Indhold: Uddannelsen sammensættes af dele af kendte eller nye uddannelser, projektarbejde, foreningsarbejde eller udviklende aktiviteter. Uddannelsen varer to år og skal være sammensat af mindst 3 dele , hvor hver enkelt del højst kan være af et års varighed. Uddannelsen kan forlænges med eet år. Uddannelsesansvarlige skoler: Den uddannelsesansvarlige skole er ansvarlig for kvaliteten og opfyldelsen af uddannelsesmålet. Skolen skal træffe de nødvendige aftaler med andre skoler mv. Godkendte skoler kan være: 1) Folkehøjskoler. 2) Efterskoler. 3) Husholdningsskoler. 4) Håndarbejdsskoler. 5) Kommunale ungdomsskoler. 6) Produktionsskoler. 7) Daghøjskoler. En liste over de uddannelsesansvarlige skoler kan fås ved henvendelse til Fællesrådet for den Fri UngdomsUddannelse Vestergade 1,2. 1456 København K tlf. 3393 2818 Vejledning: Den uddannelsesansvarlige skole skal vejlede og rådgive eleven under hele uddannelsesforløbet. Økonomi: Finansiering til skolerne: Deltagelse i undervisning finansieres som fastsat i den for den pågældende skoleform gældende lovgivning. Staten yder tilskud til de dele af uddannelsesplanen, der ikke er under anden lovgivning ( private skoler etc. ). Støtte til eleven: Eleven er berettiget til statslig/kommunal elevstøtte eller deltagergodtgørelse efter de for den enkelte skoleforms gældende regler. Er eleven over 18 år, kan eleven modtage SU. I visse kommuner kan den Fri Ungdoms Uddannelse være en del af et revalideringsforløb. Uddannelsesbevis: Efter afslutning af uddannelsesforløbet gennemføres en samtale mellem den uddannelsesansvarlige skole og eleven om forløbet, og skolen udsteder et uddannelsesbevis.
Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler Produktionsskoler tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbuddet kan endvidere i særlige tilfælde gives til personer over 25 år. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Produktionskoletilbuddet omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning. Den teoretiske undervisning skal være af betydelig omfang og i størst mulig grad integreres med det praktiske arbejde. I tilbuddet kan indgå praktik af kortere varighed. Der kan indlægges op til 12 timers undervisning, som er tilrettelagt efter en anden lovgivning. Endvidere tilbydes deltagere, med behov derfor, undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder. Produktionsskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nogle produktionsskoler har særligt tilrettelagte forløb for bogligt svage unge. Produktionsskoleeleverne får udbetalt en løn, som varierer i forholdet til om eleverne er under eller over 18 år.
Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år. Tilbuddet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Daghøjskoletilbud kan omfatte emne- og projektorienteret undervisning, foredragsvirksomhed, studieture og ekskursioner, aktiviteter i tilknytning til undervisningen og praktik af kortere varighed. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand kan indgå i tilbuddet. Daghøjskolerne tilbyder deltagere med behov herfor undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder. Deltagerne bibeholder retten til kontanthjælp eller dagpenge.
Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne. For personer med fysisk eller psykisk handicap, som bor eller opholder sig i amtskommunen er det amtets opgave (og pligt) at sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør. Dvs. at denne pligt starter ved det 16. år. Amtet kan udlicitere opgaverne til private. Ofte er det oplysningsforbundene, som løser denne opgave. Denne undervisning kaldes for kompenserende specialundervisning. Undervisningen er gratis for eleven. Mange amter har en voksenskole for de unge handicappede. Nogle amter foretager undervisningen på centre. Der kan være mange forskellige tilbud, som retter sig mod specifikke handicapgrupper ( ordblinde, talehæmmede, svagtsynede, psykisk udviklingshæmmede m.fl.). Vær især opmærksom på den øgede indsats overfor voksne ordblinde, som er blevet iværksat af amterne i de seneste år.
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Disse uddannelser kan foregår på private eller statslige AMU-centre. AMU-centrene er ofte specialiserede, ligesom erhvervsskolerne. AMU-centrene udbyder:
Henvend dig til AF eller et AMU-center for nærmere oplysninger om indhold, periode, deltagerkrav, økonomi m.v. NB: Man skal være fyldt 2o år. Der findes enkelte dispensationsmuligheder ( f.eks. EGU ). Almen voksenuddannelse består af en række enkeltfag. Man kan gå til eet eller flere fag ad gangen. Der undervises på flere niveauer. I nogle fag tilbydes basisundervisning, som er beregnet for dem, der har brug for at starte helt forfra i faget. Eleverne kan afslutte med prøver, som svarer til FA – FUA. AVU er for voksne, dvs. eleven skal være over 18 år. Mange steder gør man dog undtagelser og tager unge under 18 år ind, men som regel kræver skolen, at eleven har gået 10 år i folkeskolen. En god idé er at kontakte det lokale VUC og høre om, hvad det center kan tilbyde. Se endvidere: Orientering om AVU - almen voksen uddannelse: RUE 1996 Aktiveringsområdet er meget omskifteligt og ofte udsat for nye lovgivninger. Det er derfor nødvendigt at kontakte kommunens beskæftigelsesafdeling, jobsektion, jobhus, erhvervsafdelingen eller hvad det nu hedder. Området er for omfattende til at gå ind i en nærmere beskrivelse af. Specielt reglerne om perioder, aldersgrænser og forsørgelsesgrundlag vil være for omfattende. Men der findes muligheder for kuratorelever, når de er fyldt 18 år. Dog med den begrænsning, at hvis man er under 25 år, må man ikke "lide" af andet end arbejdsløshed. Hvis man gør det, kan der i stedet blive tale om revalidering. ( se kap.10.5) Dafolo har udgivet en meget tilgængelig og informativ folder " Beskæftigelsesnøglen". Den bliver løbende revideret og kan fås ved henvendelse til:
10. Revalidering. 10.1 Revalidering o Forrevalidering o Egentlig erhvervsmæssig revalidering 10.2 Bruttorevalideringsydelsen 10.3 Særligt om unge 10.4 Beskyttede værksteder 10.5 Beskæftigelse på særlige vilkår 10.6 REVA
Bistandsloven indeholder særlige regler om revalidering. Disse regler findes i Bekendtgørelse af lov om Aktiv Socialpolitik i § 46. Sent udviklede er ofte forhindret i at komme ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse ved egen hjælp. Her vil en revalidering være på sin plads og kan være med til at afklare fremtidige erhvervsmuligheder. En revalidering indeholder:
Samfundets mål med revalidering er primært at sætte en person, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig, til at kunne sørge for sig selv og sin familie i fremtiden. Revalidering kan derfor også omfatte unge, der har svært ved at klare sig i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet på lige fod med andre unge. Forrevalidering Forrevalidering er en mulighed for at finde ud af, hvad man er god til. Og her kan en placering på Landsforeningen Ligeværds skoler og uddannelsesskoler være en god start. Aktivlovens § 46 beskriver netop denne mulighed som en afklarende og erhvervsmodnende fase, selvom der endnu ikke er fastlagt en egentlig erhvervsplan. Rundt om i landet findes adskillige steder, som er meget velegnede til netop denne opgave. Disse har et bredt udbud af muligheder. Man kan ikke blot afprøve forskellige sider af arbejdsmarkedet, men også styrke de sider af sig selv, som har betydning for at kunne få et godt og indholdsrigt liv - også selvom man måske ikke er i stand til at få et ordinært arbejde og måske skal leve af en pension. Økonomi: Under en revalidering på en skole eller et uddannelsessted, vil man - hvis man er under 18 år - få skoleudgifterne dækket og forældrene beholder sine børnetilskud m.v. og betaler selv rejser, lommepenge og tøjpenge. Over 18 år vil den unge under forrevalidering få dækket sine leveomkostninger i lighed med en ung på kontanthjælp. Oveni vil man kunne få transportudgifter og evt. uddannelsesudgifter dækket. Anke: Hvis man får afslag på ansøgning om revalideringsstøtte, kan man bede om et skriftlig begrundet afslag. Egentlig erhvervsmæssig revalidering: Den egentlige erhvervsmæssige revalidering omfatter aktiviteter, der har til formål at gøre revalidenden i stand til at opnå og/eller fastholde et arbejde på det almindelige arbejdsmarked i konkurrence med andre arbejdssøgende. Når det er muligt at fastlægge et egentligt erhvervsmæssigt revalideringsforløb, skal der udarbejdes en handleplan. Handleplanen er et tilrettelagt revalideringsforløb, der har et erhvervsmæssigt sigte, og som på så kort tid som muligt kan bringe revalidenden ind i eller tilbage til arbejdsmarkedet. Under gennemførelsen af handleplanen har revalidenden mulighed for at modtage en halv bruttorevalideringsydelse, hvis man er under 25 år. Hvis revalideringen gennemføres i form af en faglig oplæring eller uddannelse på det almindelige arbejdsmarked, vil revalidenden normalt modtage løn. I disse tilfælde er der mulighed for at yde revalideringsmæssig hjælp i form af løntilskud til arbejdsgiveren. Hvad enten der ydes halv bruttorevalideringsydelse eller løntilskud har revalidenden mulighed for at få særlige udgifter dækket.
Bruttorevalideringsydelsen er en forsørgelsesydelse, der kan udbetales under revalidering. En række betingelser skal være opfyldt. 1. De almindeligste betingelser for revalidering skal selvsagt være opfyldt. Dvs. at ansøger skal være revalidend, og at revalideringsproblemet må ikke løses efter støtte fra andre ordninger. Endvidere må ansøger ikke under revalideringsforløbet modtage løn eller lignende til dækning af forsørgelsesudgifter. 2. Der skal være fastlagt en konkret og individuel handleplan. Dvs. en handleplan, som revalidenden med rimelighed skønnes at kunne gennemføre ud fra en realistisk vurdering, og som forventes at kunne føre til en placering på arbejdsmarkedet i en beskæftigelse, som revalidenden vil kunne bestride på stort set normale vilkår. Det forudsættes, at revalidenden deltager aktivt i tilrettelæggelsen af revalideringsforløbet, og dermed også i udarbejdelsen af handleplanen. Revalidend og kommune skal være enige om sigtet med erhvervsplanen og de enkelte elementer heri. Erhvervsplanen kommer derfor til at fremstå som en aftale, dvs. en slags kontrakt mellem revalidend og kommune. 3. Erhvervsplanen skal være iværksat. 4. Erhvervsplanen skal følges. Revalideringsydelsen kan dog udbetales under kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, f.eks. ved sygdom, barsel eller lignende. Det er dog forudsat, at der alene er tale om rent midlertidig afbrydelse, og at erhvervsplanen kan gennemføres. 5. Revalidenden må i almindelighed ikke have arbejde ved siden af revalideringen. 6. Der kan i almindelighed kun udbetales revalideringsydelse i op til 5 år. Der er dog efter individuel vurdering mulighed for at forlænge støtteperioden, f.eks. for revalidender med svært handicap eller helt specielle forhold, som bevirker at den normerede tid ikke er tilstrækkelig på grund af særlige behov. Revalideringsydelsen er en bruttoydelse, dvs. at ydelsen er almindelig skattepligtig indtægt for modtageren. Eventuel økonomisk hjælp til dækning af udgifter ved revalideringen eller handicappet er derimod skattefrie. Revalideringsydelsen kan udbetales forud eller bagud efter kommunens nærmere bestemmelse. Revalideringsydelsen er ikke tilbagebetalingspligtig. Der kan evt. ydes supplerende kontanthjælp til en bruttorevalideringsydelse. Der er derimod ikke mulighed for udbetaling af SU eller lignende uddannelsesstøtte ved siden af revalideringsydelsen.
Bistandslovens revalideringsregler gælder også for unge. Af revalideringsvejledningen fremgår at der er nogle persongrupper, som man særlig skal være opmærksom på. Dette gælder f.eks. unge med særlige fysiske eller psykiske handicap, unge med mangelfulde skolekundskaber, og unge der ikke er kommet i gang med uddannelse eller arbejde. Der skal være helt specielle forhold, som gør, at revalideringsparagrafferne kan træde i kraft for unge under 18 år.
På amtets beskyttede værksteder foretages arbejdsafprøvning og arbejdstræning under forskellige former. Egentlig arbejdsafprøvning og arbejdsvurdering varer 8 uger og bliver oftest efterfulgt af en arbejdstræning, hvor den enkelte bliver vurderet hver 3.måned. Selve træningen kan godt vare flere år. Efter afklaringen kan en del placeres på private/offentlige arbejdspladser under normale aflønningsformer, andre kan placeres i beskyttet beskæftigelse på private/offentlige arbejdspladser
Reva institutioner/centre er amtsinstitutioner. Reva´s tilbud omfatter socialtræning, arbejdsafprøvning og arbejdstræning. Tilbuddene kan både være eksterne og interne. Under socialtræning lærer de unge at klare en række opgaver omkring sig selv i form af at klare eget værelse, vedligeholdelse af tøj, personlig hygiejne, indkøb m.v. De enkelte institutioner/centre har en række værksteder, hvor de unge kan prøves i forskellige arbejdsprocesser. Efter arbejdsprøvningen kan man overgå til en egentlig arbejdstræning. Opholdet kan vare fra 8 uger og op til 2 år. Under opholdet bliver de unge prøvet og testet af eksperter på de områder, hvor de unge har skader eller vanskeligheder, således at når de bliver hjemsendt, er de fuldt afklaret mht. erhvervsevne. Nogle amter har nedlagt Reva institutionerne, og de unge bliver derfor henvist til beskyttede værksteder. I øvrigt henvises til at søge råd og vejledning hos social- og sundhedsforvaltninger i kommune og amt. |
